NYT FRA SYNODEN 3

Communio, participatio, missio

”A new way of being Church”

————————————————————————————————————-

I denne uge har Synodeforsamlingen arbejdet med 2 modul af Instrumentum Lboris (IL) –Relationer – og påbegyndte den 10. oktober arbejdet med det følgende modul Veje/Ruter at følge (pathways). Arbejde afsluttes hermed på mandag.

Her en kort gentagelse af arbejdsformen: Ved hvert nyt moduls begyndelse kommer en bibelmeditation enten ved søster Angelina osb eller Timothy Radcliffe op. Derefter en indledning i form af en kommentar til emnet ved kardinal Hollerich, Synodens relator. Der arbejdes derefter i de 36 rundbordsgrupper i tre omgange med brug af ‘den synodale samtale’. Gruppernes referent udarbejder referat. der afstemmes i grupperne og går til de fem ‘sprogborde’, der udarbejder samlet referat som grundlag dels for de n følgende fællessamlings dagsorden, dels for den kommission, der forbereder slutdokumentet. Når dagsordenen for fællessamlingen er arbejdet igennem, er ordet frit. Der er begrænset taletid både i grupperne og ved fællessamlingerne. Der kommer ikke referat fra gruppernes eller fællessamlingernes arbejde undervejs. Der er derimod daglige pressebriefings.

 

7- 10. oktober:

7.oktober: faste- og bededag for fred i verden, forberedt aftenen inden (søndag) med rosenkransbøn med paven i santa Maria Maggiora.

Arbejdet begynder med 2 modul af IL: relationer – relationen til Jesus Kristus – relationen mellem kirkerne – relationer internt i kirken – relationerne mellem os, de døbte.

Søster Angelinas meditation går ud fra lignelsen om Den Barmhjertige Samaritaner. At ‘se’ går forud for ‘at handle’. De tre, der går forbi, ser ikke den halvdøde mand. Han bliver først set af samaritaneren. ‘Hvor der er kærlighed, er der nye øjne’. Samaritaneren alias Jesus, der er på vej ‘ned til os’, betror det sårede menneske til Kirkens omsorg (vejsidekroen billede på Kirken). Vi har alle midler til at kunne hjælpe – igennem relationerne.

Kardinal Hollerich understregede, at arbejdet med emnet ‘relationer’ får sin særlige karakter ved den aktuelle kontekst af krig. Det gælder for os om at blive fredens redskaber i tjeneste for menneskeheden, helt konkret i dag.

I arbejdet med modulet handler det om at undersøge, hvordan det fundament, vi arbejdede med i det foregående modul, får liv og skikkelse i de relationer, der er tale om. Her skal Synoden være konkret og ikke nøjes med et generelt, abstrakte niveau. Hvordan lever vi dette? Det handler om relationer, ikke strukturer. Modulet har fire afsnit i IL: a) indførelsen i det kristne liv, dåbskatekesen. Relationen skabes med Gud Far i Kristus ved Helligånden; b) de døbte er i dåben blevet medlemmer af Gudsfolk, der ved Helligånden er udrustet til at forkynde evangeliet; c) forholdet mellem karismer og embeder (tjenester) og mellem det særlige og almindelige præstedømme; d) forholdet mellem Kirkerne. Det gælder her ”at udveksle de gaver, hvert kirkesamfund har fået givet.”

9.oktober: de to teologiske fora: om Gudsfolket som hovedperson (‘subjekt’) i Kirkens mission, og om biskoppens rolle i en synodal kirke.

10 oktober er skæringsdag mellem dette modul og det næste, der begynder om em.

Arbejdet med 3 modul: Veje/ruter at følge Arbejdet med 3 modul: Veje/ruter at følge begynder

Timothy Radcliffes meditation tager sit udgangspunkt i fortællingen om Jesus og den ikke-jødiske kvinde, der kommer med bønnen om hjælp til sin datter – et stort og afgørende spørgsmål til Jesus på hans vej. Vi skal kunne holde de store spørgsmål ud og ikke søge at få dem til at gå væk, som disciplene vil det med kvinden i fortællingen. I Jesu tavshed stiller han ind på at lytte til Gud og til den, der står over for ham. Det er vejen i stedet for at søge de hurtige, lette løsninger. Vi skal kunne leve med de store ubesvarede spørgsmål, indtil vi har fået hørt Guds svar.

Kardinal Hollerich taler om at tage vare på relationerne internt i Kirken og mellem Kirkerne. Der er veje at gå, der styrker dem, gør dem bedre – andre, der får dem til at visne og dø hen.

Det gælder i Kirken at udvikle medinddragende beslutningsprocesser, der er gennemskuelige, og at gennemføre en accountability for deres vedkommende, der har ansvar. Arbejdet på Synoden skal være konkret – relationer rummer store muligheder, men er også skrøbelige. Relationer udvikler sig over tid, derfor taler vi om ‘percorsi’, om veje og ruter, vi følger, det er ikke statisk. Der er fire § i dette afsnit af IL: En fortsat formation til mission; den fortsatte ‘skelnen i Kirken’ (‘ecclesial discernment’) for at vise konkrete veje – hvilket er noget andet end en managementtaktik og proces; udvikle medinddragende beslutningsprocesser med indbygget respekt for forskellige roller i Kirken og udvikle rådgivende funktioner; skabe transparens, det handler om at udvikle en ny kultur. Og her gælder, at handlinger er bedre vidnesbyrd end ord. Dette handler om os, tilføjer Hollerich – og her og nu.

Pressekonferencerne drejede sig i disse dage meget om det økumeniske aspekt ledende op til den økumeniske vigilie med deltagelse af pave Frans. Pressekonferencen den 11. mindede om, at dagen var valgt for at mindes dels åbningen af 2 vatikanerkoncil, der markerede en ‘kopernikansk revolution’ m.h.t. økumeni – dels 60 året for vedtagelsen af både ”Lumen Gentium” og ”Unitatis Redintegratio”. Ved pressekonferencerne deltagelse af ikke-katolske delegerede. Kardinal Koch fra enhedssekretariatet brugte udtrykket ‘bilateral dialog’ for samtalerne mellem kirkerne og talte om kirkernes udveksling af gaver: Ingen kirke er for rig til ikke at have brug for de andres gaver – og ingen for fattig til ikke også at have noget, de andre har brug for. Spørgsmål fra journalister handlede om adgang til referater fra arbejdsgrupperne, det kvindelige diakonat, nadverfællesskab, muligheden af en fælles synode på tværs af kirkesamfund.

Vigilien var tilrettelagt bl.a. af Taizé kommunitetet og var åben for alle, på den plads, hvor Peter efter traditionen led døden. Deltagerne samledes med levende lys mens de sang ‘Laudate Deum, omnes gentes’. Der var to bibeltekster- fra ES 25 om det messianske gæstebud, der samler alle folk og Johanne 17, 20-27, det sidste blev læst på italiensk og fem andre sprog. Der var bøn fra alle repræsenterede kirkesamfund. Magnificat og sange fra Taizé. Og pavens velsignelse til sidst på engelsk.

Kilder:

Alle tekster og begivenheder enten på www.synod.va og/eller på Synodens you tube playlist.

Søster Angelina og Timothy Radcliffes meditationer på dansk ved henvendelse til Hanne Gregersen.

Pave Frans prædiken ved den økumeniske bedevigilie  på dansk ved henvendelse til Hanne Gregersen.